Opretter du en fremtidsfuldmagt, skaber du tryghed for dig selv og for dine pårørende.
Hvis du ikke har oprettet en fremtidsfuldmagt, og kommer i en situation, hvor du ikke kan tage vare på dig selv, vil Familieretshuset vælge en værge til dig. Med fremtidsfuldmagten bestemmer du selv, hvem der skal handle på dine vegne og slipper for det – noget omstændelige – offentlige værgemålssystem.
I en fremtidsfuldmagt kan du tillade en eller flere fuldmægtige at tage beslutninger på dine vegne i økonomiske forhold og i nogen grad i forbindelse med personlige forhold.
Økonomiske forhold kan være at indgå aftaler med banken om betalinger, salg af fast ejendom osv.
Personlige forhold er, at fuldmægtigen kan agere på dine vegne overfor det offentlige – eksempelvis søge om offentlig hjælp, hjemmepleje mm. Den fuldmægtige kan ikke tage beslutninger i forhold til, hvem der besøger dig og eller lignende private forhold.
Loven om fremtidsfuldmagter indeholder regler om fuldmægtigens pligter og begrænsninger samt om, hvordan fuldmagten udøves.
Det kan være nødvendigt at tage stilling til – og indskrive i fuldmagten – hvad man helt konkret ønsker, at fuldmagten skal dække over.
Det gælder både i de tilfælde, hvor det ønskes, at fuldmægtigen får færre beføjelser og i de tilfælde, hvor der ønskes flere beføjelser end dem, som følger af loven om fremtidsfuldmagter.
Der er mange overvejelser, når en fremtidsfuldmagt skal skrives.
Du skal tage stilling til hvilken eller hvilke personer, som du ønsker skal være den fuldmægtige.
Vælger du mere end en fuldmægtig, skal du bestemme, om de skal have samme beføjelser, eller om de skal være indbyrdes subsidiære.
Du skal også tage stilling til, om den fuldmægtige kan videregive fuldmagten.
Det er en god idé at søge rådgivning hos en advokat, der kan hjælpe dig med fremtidsfuldmagten, så den passer netop til dine ønsker.
Vi hjælper dig gennem hele processen til en fast lav pris på kr. 1.495 inkl moms, som dækker advokatrådgivning, telefonmøde med advokat, oprettelse af fremtidsfuldmagt og tinglysning af fuldmagten.
Advokatrådgivning
Hos os er det en advokat der rådgiver dig under et telefonmøde hvor fremtidsfuldmagten gennemgås
Prisgaranti
Finder du en lavere pris end kr. 1.250 inkl. moms, med advokatrådgivning, møde, oprettelse og tinglysning, giver vi 20% rabat på den lavere pris
Oprettelse og tinglysning
Vi opretter fremtidsfuldmagten og sørger for tinglysning. Du skal underskrive tinglysningen med Mit-Id.
Kontakt os
Ring og få en uforpligtende samtale eller send os en besked.
Vi er et advokatfirma med kunder fra hele Danmark.
Vi har fokus på yde den korrekte rådgivning og oprette dokumenter til rimelige priser.
Som advokatfirma er vi omfattet af de advokatetiskte regler og er naturligvis ansvarsforsikret.
Vi er en del af Advobiz Advokat ApS, CVR-nr 32562922.
For yderligere info se www.advobiz.dk
